Jeg kan huske for et år siden, hvor jeg prøvede på det, sammen med min mormor, men altså det blev mere et par mariekiks med noget sukkerstads ovenpå. Kort sagt, ikke nogen succes. Så jeg tænkte, at det måtte vi kunne gøre bedre, og med hjælp fra min lillebror, lykkedes det. De er måske ikke lige så pæne som dem man køber, men de smager mindst ligeså godt, og man må da også gerne kunne se at de er hjemmelavede, ikke? :-)
Til omkring 30 flødeboller.
Du skal bruge:
Guf:
4,5 æggehvider
1 dl vand
300 g sukker
1 vaniljestang
Bund:
Ca. 500 g. marcipan
Pynt:
200 g. chokolade
Evt. krymmel el. andet pynt
Start med at rulle marcipanen til en jævn rulle, skær den derefter i skiver og læg den på en bageplade. Tænd ovnen på 180 grader.
Kog vand og sukker for fuld blus, i omkring 2 minutter. Pisk æggehviderne let (meget let) sammen med kornene fra vaniljestangen. Hæld derefter den varme sukkerlage ned til æggehviderne, og pisk blandingen stiv. Der skal piskes i omkring 15 minutter.
Find en sprøjtepose, og læg "guffen" i, og sprøjt det ud på marcipanbundene. Bag derefter flødebollerne i omkring 6 minutter. Når de er afkølede, kan de blive overtrukket med chokolade og evt. krymmel.
God fornøjelseeeee! :-)
God idé, tror jeg også jeg vil prøve en dag!
SvarSletDet var godt at høre :-)
SvarSlet