søndag den 13. maj 2012
RABARBERTÆRTE
Her forleden dag bagte jeg endnu en dejlig sommer-ting. Rabarbertærte. Det er virkelig en klassiker, vildt nemt at lave også smager det sindssygt godt! Perfekt dessert.
Til én tærte skal du bruge:
Bunden:
500 gram rabarber
125 gram sukker
Dejen:
125 gram smør
170 gram sukker
1 æg
60 gram mel
1 tsk bagepulver
125 gram kokosmel
1 tsk vaniljesukker
Sæt ovnen på 200 grader.
Bunden: Skær rabarberne i stykker og læg dem i et fad. Drys sukker ud over.
Dejen: Bland smør, sukker, æg, mel, bagepulver, kokosmel og vaniljesukker sammen. Smulder det nu ud over bunden, og når du har gjort det, putter du den i ovnen i ca. 25 minutter.
Og bum! Så hurtigt og nemt var det! Et godt tip er, at spise tærten med creme fraiche, græsk yougurt eller flødeskum. God appetit og held og lykke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar